Snittegning

Snittegning af familiens hus, samt materialevalg til fundament og terrændæk

Snittet i huset viser os soveværelset og den franske dør der er imellem køkken og stue. Jeg viser konstruktionen af huset og vil med dette snit blandt andet vise mine høje vinduer.

Ud fra familien Jensens ønske om et vedligeholdelsesfrit hus, har jeg her et lille uddrag fra bolius.dk

Hvordan får du et hus, der er næsten vedligeholdelsesfrit udvendigt?

Det tætteste, du kan komme et hus, der er vedligeholdelsesfrit udvendigt, er et hus med en facade af blankt murværk, dvs. mursten uden en overfladebehandling som fx puds.

Taget skal være med rejsning og bestå af fx tegl eller naturskifer med et fast undertag, og der skal være så få gennemføringer som muligt i taget til fx skorsten, udluftningsventiler, ovenlysvinduer eller kviste.

For yderligere at holde vedligeholdelsen minimal bør der være så lidt træværk på huset som muligt, da de fleste typer træværk kræver jævnlig overfladebehandling. Som alternativ til træ kan du vælge beklædning af cementbaserede fiberplader.

Vil du undgå at skulle male vinduer, kan du vælge træ-alu-vinduer, der holder sig pæne i mange år uden den store vedligeholdelse.

Jeg har taget et valg om at facaden på huset er af mursten, der ikke er overfladebehandlet. Taget er et tegltag i 25 grader og jeg vælger at bygge uden udhæng, da dette kræver vedligehold. Vinduerne er træ/alu, da de holder i mange år.

Beskrivelse af materialer og begrundelse for mine valg er beskrevet nedenfor.

Materialer til fundament og terrændæk

Der er først gravet ud til fundamentet. En bredde på 390 mm og 900 mm i dybden. De 900 mm i dybden er for at nå ned til frostfri dybde.

Letklinkerbeton med polystyrenisolering er 390 mm med en vangebredde i midten på 120 mm.

Terrændækket er den del af gulvkonstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen.

Isoleret med mindst 300 mm for at der opnås lavenerginiveau. Lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Terrændækket har isolering under en betonplade. Oven på betonen er der typisk parketgulve, klinker eller fliser i de fugtbelastede rum. Betonpladen består af beton og er støbt oven på isoleringen.

Man isolerer huset for at holde på varmen. I huset på Buhlsvej er der lagt 200 mm letklinker oven på den bæredygtige jord inden i huset.

Letklinker er plastisk ler der ved høj temperatur udvides og ved brændingen forsvinder alt overskydende organisk materiale. Letklinker består af en hård skal af brændt ler med små luftceller. De er lette at arbejde med, da 50 liter vejer mindre end 12 kg. Letklinker kan udlægges i det lagtykkelse man ønsker sig og er varmeisolende. Letklinker standser fugtsugning fra jorden. Laget skal mindst være 150 mm efter BR18.

Hård isolering i terændæk
Der skal 150 mm isolering i huset. Det er lagt oven på det kapillarbrydende lag af letklinker.

Sundolitt består af polystyren og er hård isolering. Sundolitt afgiver ingen giftstoffer og er miljøvenlig i både fremstilling, anvendelse og bortskaffelse.

Radonsikring
Imellem den 100 mm betonplade og isoleringen i terrændækket isættes en fugtspærre som skal fungere som radonsikring. Radon er en radioaktiv luftart, der kommer fra undergrunden. Den er sundhedsskadelig og det er derfor vigtigt at begrænse indholdet af radon i indendørs luft til så lavt et niveau som muligt. Ved nybyggeri kræves i bygningsreglementet, at radonniveauet er under 100 Bq/m3.

Fugtspærren skal beskytte imod grundfugt der stiger og regnvand. Fugtspærren anbringes imellem fundamentet og murværket. Den anbringes også under indervægge. Fugtspærren forhindre også radon i at komme ind i huset. Fugtspærren lægges på fundamentet i murens fulde bredde, inden murearbejdet begynder.

Oplysning fundet på

http://tidsskrift.dansketegl.dk/sites/default/files/publikation/fugtspaerre_hele_publikationen_0.pdf

Soklen er den del af fundamentet, der er synligt over jorden. Soklen ses under den murede mur og den er som regel pudset. Den er 65 mm på familiens hus. Facaden holdes fri fra terrænet. Der er flisebelægning rundt om hele huset. Materiale beskrivelse på friser er under punktet facadetegning.

Gulvvarme

Huset får gulvvarme hvor der lægger varmeslanger under gulvet. Varmeslangerne støbes ned i laget af 100 mm beton og varmen fordeler sig jævnt over hele gulvet. Ovenpå betonet lægges klinker i køkkenet, bryggers og i gangen. Varmeslangerne tilsluttes husets varmesystem som her er fjernvarmevandet. Varmen kan reguleres fra rum til rum.
Gulvvarmeslangerne ligges langs ydermuren, for at undgå kuldebroen. Da de udlægges i et betongulv, skal der være plads til varmeudvidelse af betongulvet. Derfor monteres en kantisolering mellem betongulvet og væggen.

Varmerørene lægges ud på armeringsjernet med strips. Her er det vigtigt, at rørene ligger på den rigtige måde, så varmen bliver optimalt fordelt i rummet.Det vil sige ikke højere end 25 grader for trægulve, 27 grader for klinker/fliser

Det vil sige ikke højere end 25 grader for trægulve, 27 grader for klinker/fliser

Badeværelserne

Hvis bredden på badeværelset er 1,3 meter eller mindre kaldes væggene for vådzoner. På de to badeværelser her i huset er bredden længere og derfor kaldes væggene fugtzoner. Den hører under en belastnings klasse der hedder L. Det er indbegrebet for få bade i et rum, med god ventilation. Ydervæggen er af letbeton og derfor skal den beklædes med fliser for at holde væggen vandtæt. Der er krav om at badeværelset har særskilt udsugning med minimum åbning på 200 cm2. Badeværelset skal have et vindue, hvilket også er opfyldt i familien Jensens hus.

U-værdi

En U-værdi er et udtryk for, hvor meget varme der trænger ud igennem 1 m² af konstruktionen ved en temperaturforskel på 1 grad af den udvendige og indvendige side af konstruktionsdelen. Jo lavere U-værdi, desto lavere varmetab.

Terrændækket har en u-værdi på 0,20 som skrevet i BR18

Fundamentet har en u-værdi på 0,40 som skrevet i BR18

Vinduerne fra Rationel har en u-værdi på 0,79 som skrevet på deres hjemmeside www.rationel.dk

Tagkonstruktionen har en u-værdi på 0,40 som skrevet i BR18

Ydervæggen har en u-værdi på 0,30 som skrevet i BR18

Skillevægge har en u-værdi på 0,40 som skrevet i BR18

Gitterspær

Huset er bygget med gitterspær. Den har 157 mm maksimal indrykning af rem uden forstærkning af kile ved 25 graders taghældning med 120 mm spærfodshøjde.

Hovedspærene måler 45 x 145 cm og fodspærene måler 45 x 120 cm og stængerne måler 45 x 95 cm.

Blød isolering

I ydervæggen og på loftet er der blød isolering fra Isover. Deres formstykker er isoleringsplader der kan fås i forskellige størrelser. Isoleringen skæres til og må ikke rives over da det giver upræcise samlinger. Det skæres med 5 mm overmål, da det sikre samlingerne. Produktet er varmeisolerende og lyddæmpende. På loftet skal isoleringen lægges forskudt så kuldebroer undgås i samlingerne.

Ydermurene i huset er 108 mm mursten, 200 mm isolering og 100 letbeton når man ser ind på snittet. 408 mm mur i alt.

Valg af mursten

Murstenene til dette hus hedder RT 603 Innova Grå rustik med spil og er købt ved Randers tegl.
Billedet viser meget godt dette hus, også i forhold til tagfod. Det er sådan jeg ønsker huset skal se ud.
https://www.randerstegl.dk/dk/mursten/produkt/rt603-innova-graa-rustik-med-spil

På min facadetegning har jeg har tegnet underkanten af vinduet, hvor soklen ser ud som på billedet.

Valg af tag

Taget får teglsten RT 712 Laumans TiefaSupra fra Randers Tegl på taget. Ud fra lokalplanen som kun ønsker at tage kun fremtræder i sort eller mørkegrå nuance er dette et godt valg.

Den specielle mat-glasur kombinerer fordelene fra den unikke højglans-kvartsglasur med det eftertragtede matte udseende. Den ekstra tykke mat-glasur giver et utrolig robust tag, der er modstandsdygtigt overfor mekaniske påvirkninger og fuldstændig alge- og smudsafvisende.
I forhold til glaserede og ædel-engoberede tagsten har mat-glaserede tagsten en ekstrem reduceret glans - og giver derfor færre reflektioner.

Kilde www.randerstegl.dk